Betina Zedelfune
Autoriseret fysioterapeut fra Ergo- og fysioterapeutskolen i Aarhus i 1994 og siden uddannet relationel biologisk traumeterapeut ved psykolog Ulla Rung Weeke fra 2005-13.
I 22 år har jeg arbejdet i egen klinik. Gennem årene er formen på mit terapeutiske virke blevet et samspil mellem massage, manuel behandling, øvelsesterapi, samtaleterapi, klarsyn, regulering af nervesystemet, biologisk traumeterapi og relations-arbejde.
Min tro og erfaring er at krop, psyke og spiritualitet er uadskillelige. Det giver forskellige årsager til fysiske og psykiske problematikker og flere tilgange til håndtering af disse problematikker afhængig af den enkeltes syn på krop og sind.
Jeg har professionel og personlig erfaring med livskriser og traumer, og det har givet mig en fin sans for at tune ind og registrere de kropslige, følelsesmæssige og mentale lag, der rør sig i klienten.
Det som opstår og viser sig – skaber vi plads til. Der er tid og ro til dig og vi samarbejder ud fra de løsninger, der giver mening for dig.
Det er væsentligt for mig at være med til at skabe et trygt rum at være i.
Kroppens selv-helbredende kraft er stor – og alligevel kan vi alle have brug for hjælp en gang i mellem.
Ergo- og fysioterapeutskolen i Aarhus
Ved psykolog Ulla Rung Weeke
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes